Virena er blevet B Corp-certificeret

Vi er stolte af at kunne dele, at Virena nu officielt er B Corp-certificeret. B Corp-certificeringen gives til virksomheder, der lever op til de højeste standarder for social og miljømæssig ansvarlighed, gennemsigtighed og etik. At blive en del af det globale B Corp-fællesskab har været en lang process og betyder, at vi forpligter os til at bruge vores forretning som en kraft for positiv forandring – både for mennesker, samfund og planeten.

For os i Virena handler det ikke kun om at skabe værdi for vores kunder, men også om at sikre, at vores måde at drive forretning på bidrager til en mere retfærdig, bæredygtig og ansvarlig fremtid. At opnå certificeringen er et vigtigt skridt – men også starten på en fortsat rejse. Vi vil løbende arbejde på at forbedre os, måle vores indsatser og skabe endnu større forskel.

Som en del af vores B Corp-indsats har vi taget flere konkrete skridt for at reducere vores miljøpåvirkning og fremme ansvarlig forretning. Vi har blandt andet et stærkt fokus på salg af genbrugspapir frem for nyfiberpapir, hvilket mindsker forbruget af naturressourcer og reducerer CO2-udledningen betydeligt.

Vores kemi er dansk produceret, Svanemærket og leveret i emballage af genanvendt plast, så vi sikrer kvalitet med omtanke.

Derudover arbejder vi aktivt på at gøre vores logistik mere bæredygtig – i dag foretages 33 % af vores egne leveringer med el-lastbil, og vi har som mål løbende at øge den andel. Disse tiltag er en del af vores løbende arbejde for at skabe en mere cirkulær og klimavenlig værdikæde, hvor ansvarlighed og kvalitet går hånd i hånd.

Vores medarbejdere spiller en central rolle i Virenas bæredygtige udvikling. Vi prioriterer et arbejdsmiljø, hvor trivsel, fleksibilitet og medindflydelse er i fokus, og hvor alle får mulighed for faglig og personlig udvikling. Det er vigtigt for os, at alle føler sig hørt, værdsat og som en aktiv del af den positive forandring, vi skaber sammen.

ramme

1. Governance (Ledelse & Ansvar)

Hvordan virksomheden styres og træffer beslutninger. Vi tror på gennemsigtighed, etik og bæredygtig ledelse.

2. Workers (Medarbejdere)

Hvordan vi behandler og involverer vores ansatte. Vores medarbejdere er kernen i Virena – deres trivsel er vores styrke.

3. Community (Samfund)

Hvordan vi bidrager til det omkringliggende samfund. Vi engagerer os lokalt og tager ansvar globalt.

4. Environment (Miljø)

Hvordan vi påvirker miljøet – og arbejder for at mindske miljøaftrykket.

5. Customers (Kunder)

Hvordan vi skaber positiv værdi for vores kunder.